Billig flybillet til New York

Billig flybillet til New York

For at få fingrene i en billig flybillet til New York skal du være en lille smule fleksibel.

Det er klart at rejser du i højsæsonen, som typisk er i forbindelse med jul & Nytår, påske, juli måned og omkring efterårsferien er det sværere at få fat i en super billig flybillet til New York! Men kan du være fleksibel, det behøver måske kun være for nogle dage, så kan du være heldig at få fingrene i en direkte afgang fra Kastrup til New York for 3-3500 kr. t/r. Det er sket for mig 2 gange, så hvorfor ikke også for dig?

Billig flybillet til New York

Sådan finder du en billig flybillet til New York
Jeg starter altid på Momondo.dk som i min verden er den mest simple søgemaskine der er, når vi taler flybilletter. Jeg begynder altid med at sætte de datoer ind jeg helst vil rejse på. Så kan jeg vælge om jeg vil med direkte fly eller have maks én mellemlanding (vælg aldrig mere end det!) Derefter kan jeg, hvis jeg vil, vælge de luftfartsselskaber ud jeg ikke vil flyve med. Simpelthen slette dem fra min søgning. Du kan se mine anmeldelser af luftfartsselskaber på USArejsetips.dk.
Når jeg så får mine resultater frem, bruger jeg priskalenderen for at tjekke jeg ikke rejser på de absolut dyreste dage.

Eksempel på hvor meget et dage kan koste
I sommeren 2014 skulle hele familien, det vil sige 2 voksne og en ung på 13, til New York. Ved at flyve et par dage før skolerne startede sommerferie sparede vi over 11.000,- kr. på vores flybilletter! Det er dælme mange penge at spare, hvis du spørger mig.  Ydermere valgte vi en kort mellemlanding da prisen for et direkte fly var markant højere. Vi blev enige om at den luksus det er at flyve med direkte fly, den kunne vi godt undvære til den pris ; -)

Billig flybillet til New York

Hold øje med priserne!
Priserne på flybilletter svinger meget. Rigtig meget! Derfor skal du holde øje med priserne dagligt.
Og husk også at undersøge priserne direkte ved luftfartsselskabet. Der kan også være penge at spare ved at booke direkte hos dem. Det er ikke altid, men nogle gange. Og kan man spare penge på fly og hotel, så er der flere penge at bruge af i New York, det er da sjovere ikk?

Når du har fundet en god pris, en afgang/ankomst der er til at leve med, så er du klar til at booke din billet. Nu skal du så bare have styr på din ESTA og forsikring.

Momondo.dk har selv lavet en undersøgelse, som viste at hvis du booker din flybillet 49 dage før afrejse, og rejser du en tirsdag så er der gode chancer for en billigere flybillet. Du kan læse mere om undersøgelse på check-in.dk

I februar 2015 bookede jeg en flybillet til New York to dage før afrejse. Jeg gav 4385,- og havde et kort stop i Berlin (hvor jeg godt nok mistede min bagage, men det er en anden historie) og det var i vinterferien. Ser man bort fra denne ene gang, hvor jeg har givet så “meget” for en flybillet til New York, så plejer mine billetpriser at ligge på et sted mellem 2800-3500 kr. Og det har både været direkte og med et enkelt stop.

 

Posted in Det praktiske Tagged with: , ,