Carlo’s Bakery i Hoboken

Carlo's Bakery i Hoboken er kendt fra Cake Boss

Hundredevis af turister liner sig hver dag op foran Carlo’s Bakery i Hoboken

Hver dag liner hundredevis af turister sig op foran Carlo’s Bakery på Washington St. Hvorfor? Fordi biksen er kendt fra TV reality serien Cake Boss, som ud over at producere fantastiske smukke kager også skulle lave de bedste cannolis du kan købe for penge.

I sommeren 2014 satte vi derfor kursen til Hoboken New Jersey da vi alligevel skulle mod Boston.

Cake Boss er stort – også i USA

Hoboken ligger på den anden side af Hudson River og er en rigtig rigtig hyggelig lille by. Som taget ud af en film faktisk. Du ved, små hyggelige gader. Små butikker og børn der leger på gader og i parker. Nå men anyway, tilbage til Carlo’s Bakery og Cake Boss som det jo skal handle om lige nu.

Carlo’s Bakery er populært! Så er det sagt. Og ja jeg havde da min mistanke om at Cake Boss også var stort i USA, men at det var så populært at vi skulle stå i kø i 2½ time for overhovedet at blive lukket ind i biksen. DET havde jeg ikke set komme.

Hos Carlo's Bakery i Hoboken er køen lang

Som du kan se på billedet ovenfor var køen lang. Den var så lang at den fortsatte på den anden side af gaden. Når det så er sagt, så skal teamet fra Carlo’s Bakery alligevel have ros for det var organiseret som aldrig set mage.

Ingen arme ingen kager

Når du ankommer og stiller dig bagerst i køen, så går der ikke lang tid førend der kommer en fra Carlo’s Bakery og fortæller dig at du skal have et nummer (har du ikke et, får du et) og det nummer SKAL du bruge for at komme ind i butikken. Ingen arme – ingen kager som man siger. Hvilket i dette tilfælde betyder intet nummer – ingen adgang. And they are not kidding! Damen som stod bag os i køen gik i panik fordi hun ikke kunne finde hendes nummer. Hun fik ikke adgang til butikken før hun havde fundet hendes nummer. Hun fandt det så (heldigvis) og kom ind lige efter os.

Fordi vi skulle stå i kø i de der to og en halv time, så endte det med vi måtte spise frokost i køen. Der ligger heldigvis en subway sandwichbar i nærheden, så der hentede jeg mad mens drengene holdt pladsen i køen.

Carlo's Bakery i Hoboken butikken er proppet

Du skal bare lige over det punkt…

Som du kan se på billedet, går køen helt op til lyskrydset. Og ja. Køen fortsætter på den anden side! Anyway, da vi endelig kom derop var der ikke så lang tid til vi kunne komme ind og se alle de flotte kager, købe de lækkerier som vi ville smæske os i mens vi sad i parken og så ud over New York Skyline.
Desværre blev vi lidt skuffet over at se butikken var fuldstændig proppet. Da vi kom ind i butikken blev vi næsten mast ind. Vi kunne ikke gå rundt og se de flotte kager og vælge dem ud vi ville have. Ikke uden at blive en smule upopulær i hvert fald. Men altså, jeg har ikke stået i kø i 2 ½ time for at stå som sild i en tønde UDEN at se anden end nakkekrøllerne på en gammel dame! Så jeg brugte “Excuse Me” så mange gange at jeg blev helt hæs (overdrivelse fremmer forståelsen) og kunne så gnide mig forbi alle de andre mennesker, som prøvede samme trick af som mig.

Langt om længe fik jeg købt

1 brownie with hazelnutt
1 carrot cupcake
1 large canoli
1 mini canoli

til den nette sum af $11.50. Er det dyrt?  You tell me : -)

Og ja det smagte godt, men ikke sådan ja-sgu-jeg-gider-stå-i-kø-to-en-halv-time-godt. MEN det var en oplevelse og nu har vi set det og taget det obligatoriske selfie ude foran Carlo’s Bakery i Hoboken.

Carlo's Bakery i Hoboken byder på lækre kager

Tager du selv turen så
  • tag fra Manhattan tidligt!
  • vær helt klar på at have den store tålmodighed med dig
  • køb dine lækkerier og gå så ned til floden. Du har den skønneste udsigt over Manhattan Skyline.

Ville jeg gøre det igen? Ja, hvis ikke jeg havde været der og mit yngel gerne ville se det. Helt sikkert! Nu ved jeg jo ligesom hvad jeg går ind til  ; -)

Carlo's Bakery i Hoboken er berømte for sine kager

HVIS du ikke gider tage til Hoboken eller tiden simpelthen ikke er til det, så kan du sagtens smage kagerne fra Cake Boss alligevel. Der ligger nemlig en Cake Boss café, eller Carlo’s Bakery café tror jeg den hedder, på Times Square lige på hjørnet af 42nd st og 8th Ave.

Du finder det originale Carlo’s Bakery i Hoboken NJ på 95 Washington St.

Posted in Oplevelser Tagged with: ,