A Firefighter’s Prayer

A firefighter's Prayer

A Firefighter’s Prayer var det første offentlige tilgængelige mindesmærke for ofrene fra terrorangrebet den 11. september 2001.

Historien bag A Firefighter’s Prayer
Brandmanden sidder knælende på ét knæ med hans ene hånd placeret på sin hjelm og den anden rører hans pande. Han beder en bøn.
A Firefighter’s Prayer er en 2,7 m høj og 3,6 m lang bronzestatue som er fremstillet i Italien. Egentlig bestilt af Firefighters Association of Missouri og var ikke tiltænkt at skulle stå i New York City. Den skulle blot “mellemlande” i New York på sin vej videre til Missouri. Statuen ankom til New York kun 2 dage før terrorangrebet mod World Trade Center d. 11. september 2001 og skulle have været hurtigt videre.
Da brandfolkene fra Missouri efter 9/11 hørte at, statuen var “fanget” i JFK lufthavnen i New York, blev de enige om at det var et tegn. De skænkede den derfor til New York City for at ære de mere end 300 brandfolk, som mentes at være omkommet, da tvillingetårnene styrtede sammen.
I månederne efter terrorangrebet tilbød Milford Plaza Hotel gratis overnatning til alle de frivillige, som kom til New York for at hjælpe til med søgningen af overlevende. Derfor var det også foran Milford Plaza Hotel at statuen i månederne efter 9/11 stod.
A Firefighter’s Prayer var altså det første offentlige tilgængelige mindesmærke for ofrene fra 9/11. Desværre er det I dag stort set kun New Yorkerne, der kender historien bag den knælende brandmand.

A Firefighter’s Prayer som turistmål
Som man kunne forvente, blev A Firefighter’s Prayer hurtigt et besøgt sted. Ikke kun for de pårørende, som efterlod levende lys, breve, blomster og fotos for at ære ofrene.
Det var også turister fra hele verden som ville se den knælende brandmand og læse hans bøn. Desværre kunne Milford Plaza Hotel, som er drevet af familien Milstein, ikke huse den store statue. Den blev opbevaret i næsten 10 år før den fik sin permanente plads foran Emigrant Savings Bank.

Hvor finder jeg A Firefighter’s Prayer i dag?
Som nævnt fik statuen i 2011 sin permanente plads foran Emigrant Savings Bank, som ligger på E 43rd St. mellem Madison og 5th Avenue. Det er kun et stenkast fra Grand Central Station, som jeg også anbefaler du går ind og beundrer.

A firefighter's Prayer

 

National September 11 Memorial & Museum er bestemt et besøg værd når du er i New York. Du kan læse om åbningstider og priser på deres hjemmeside.
Læs eventuelt også indlægget Værd at vide om Billetter .

 

Tagged with: , ,