Forhåndsgodkendelse ESTA og rejseforsikring

Forhåndsgodkendelse ESTA og rejseforsikring

Har du styr på din forhåndsgodkendelse ESTA og rejseforsikring inden du rejser til New York?

Som udgangspunkt kan du, som dansk statsborger, frit rejse ind i USA og blive der i op til 90 dage. Det kan du dog kun, hvis du rejser på Visa-Waiver-program. For at rejse ind på et Visa Waiver program skal du søge ESTA (Eletronic System for Travel Authorization).
Besværligt? Nej ikke rigtigt. Du skal dog passe på de falske ESTA sites der er på nettet! Bliv klogere på din ESTA & forsikring i dette indlæg!

For at søge ESTA skal du;
– Have et gyldigt pas – som bør være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst fra USA (iflg. udenrigsministeriet er det ikke et krav, medmindre du skal på krydstogt – men jeg vil stadig anbefale det!!)
– Kunne bekræfte du har en returbillet eller kunne bekræfte din billet for din videre rejse udenfor USA (og Caribien)

Du skal søge ESTA senest 72 timer før din afrejse, jeg anbefaler dog at gøre det tidligere. HVIS nu din ESTA ansøgning ikke godkendes, så har du mulighed for at tage kontakt til ambassaden og ansøge om et B-1 besøgsvisum eller B-2 turistvisum.

Bemærk at din ESTA godkendelse ikke er et turistvisum!
Det er en forhåndsgodkendelse. I virkeligheden blot et stykke papir på at du har lov til at ankomme til USA enten via fly eller skib. Også selvom du kun skal mellemlande i USA, skal du søge ESTA.
Læs meget mere om ESTA på den Amerikanske Ambassade i Danmark’s hjemmeside.

Du kan vælge dansk (hvis ikke den allerede er valgt ind på dansk) øverst på siden.

Indrejsetilladelse (forhåndsgodkendelse ESTA)
Uanset om du rejser til USA for første gang, eller om du har været der før, så skal du enten søge ESTA, eller opdatere den forhåndsgodkendelse du allerede har fået.
Begge dele sker via online, og er hurtigt klaret.

BEMÆRK: I november 2014 kom der en ny ESTA formular, så du behøver nu ikke længere oplyse flynummer osv. (medmindre du flyver transit, dvs. med en mellemlanding, og skal videre til fx. Caribien). Til gengæld skal du nu oplyse nogle andre ting som du ikke før har skulle oplyse.

Når du har fået din “indrejsetilladelse” (din ESTA) er den gyldig i 2 år fra den dag den er udstedt, eller til dit pas udløber hvis den dato kommer først. Efter 2 år modtager du en mail hvori du bliver mindet om at du skal søge igen.

ESTA koster $14 pr. pers.
Du kan som nævnt opholde dig i USA i op til 90 dage på denne ordning. Planlægger du at opholde dig i USA i de godt 3 måneder, så ville jeg ikke selv planlægge at være der i mere en 85-86 dage. Så har du lige lidt at løbe på såfremt der skulle være ændringer i fly el. lign. Det er møghamrende træls at være presset over en aflysning i fly, og endnu mere træls at skulle søge turistvisum hvis det alligevel kun drejer sig om et par dage.

Forhåndsgodkendelse ESTA og rejseforsikring

Jeg har mistet mit ansøgningsnummer til ESTA?
Du skal ikke gå i panik, hvis du har mistet dit ansøgnings nummer til ESTA. Du kan sagtens hente din ESTA ansøgning frem vha. dit pasnummer og dine fødselsdato oplysninger. Du klikker dig bare ind på deres hjemmeside og følger vedledningen Hent ESTA Ansøgning nederst på siden.

Mit pas udløber kort efter jeg er kommet hjem fra USA – Kan jeg rejse til USA selvom mit pas ikke er gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst?
Du kan godt rejse til USA selvom dit pas ikke er gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst fra USA. Dog vil jeg ikke anbefale det udløber dagen efter du kommer hjem! For det første fordi der kan ske ændringer i dine flyvninger, således du er nødt til at blive i USA en dag mere. Der kan være vejrforhold som gør at du ikke kan rejse hjem eller andet du ikke er herre over. Og for det andet så KAN immigration stille spørgsmålstegn ved det ved din indrejse i USA. Endelig skal du tænke på om du måske kan finde på at rejse til USA igen inden for de næste 2 år. Din ESTA er jo gyldig i 2 år fra udstedelsesdato, eller til dit pas det udløber. Derfor kan du spare dig at skulle ansøge ESTA på ny (og betale $14 igen). Hvis du alligevel skal have nyt pas, hvorfor så ikke bare få det gjort. Så kan du rejse når det passer dig.

HUSK: dit pas skal være gyldigt i hele perioden du opholder dig i USA!

Forsikring i tilfælde af fx. konkurs
Reglerne for, hvordan man forsikringsmæssigt er dækket i forbindelse med et flyselskabs konkurs, er ikke lige til. Ifølge Rejsegarantifonden kan man som tommelfingerregel sige, at man automatisk er dækket, hvis man har købt en pakkerejse, som indeholder mere end blot flyrejsen.
Køber du kun en flybillet, skal du huske som minimum at tegne en konkursforsikring til omkring 30,- dkr.
Har du Mastercard og benytter du det ved bestilling, kan du være dækket ind der, da Mastercard indeholder konkursforsikring. Forhør dig for en sikkerheds skyld ved din bank/pengeinstitut.

BEMÆRK: for at gå under kategorien “pakkerejse” skal du have købt både fly og hotel i 2 nætter (eller billeje) det samme sted! Du er ikke dækket af en “pakkerejse” såfremt du har købt fly ét sted og hotel et andet.

Hav styr på din rejseforsikring!
I USA hænger du selv på regningen, hvis ikke du har tegnet en rejseforsikring, i tilfælde af du skal til lægen eller hospitalet. Og det er ikke småbeløb vi taler om!
Sørg for at du er dækket ind – helst uden maks grænse, eller med et meget højt maksbeløb –  og undersøg lige ved dit forsikringsselskab, hvor lang tid rejseforsikringen gælder. Min forsikring fx. dækker i 45 dage. Jeg skal tegne en ekstra forsikring, hvis jeg skal rejse i længere tid end de 45 dage.

Er 2 millioner nok?
Ja hvis du kun falder og slår hul på hagen, som kræver et par sting, så er det (det koster nemlig “kun” $2-3000 det er afprøvet i familien). Men får du hjerteproblemer eller lignende og ikke kan blive transporteret hjem de første par uger, så er det måske ikke. Et hospitals døgn i USA kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

PAS PÅ de falske ESTA sider på nettet! Du skal ikke betale mere end $14 for din ESTA! Brug evt. dette link for at komme til den rette ESTA side.

Nu har du styr på din ESTA & forsikring og kan trygt rejse til USA. Rigtig god tur og husk at hashtag dine billeder #newyorkrejsetips og del dine oplevelser med os : -)

Posted in Det praktiske Tagged with: , , , , ,
5 comments on “Forhåndsgodkendelse ESTA og rejseforsikring
  1. Ulla Britt Jensen says:

    I have just got my ESTA – but unfortunately I have not written the right town of birth. I were not aware that the name of the town was in my passport. So I wrote the name of the small town where I was born – but the town written in my passport in Randers – but the town where I was born belongs to the same zip code as Randes, for which reason the place of birthregistration i Randers. Is that a problem – can I be denied intrance to USA? Can I make a new ESTA – or will a new ESTA provement be denied as I just have got the first ESTA approved.

  2. Ulla Britt Jensen says:

    Jeg fandt ud af, at jeg blev nødt til at søge en ny ESTA, som heldigvis gik fint igennem 🙂

  3. Josh Cotong says:

    Hej,

    Jeg bestilte min ESTA her sidste uge (29. Juli) og det var meningen at jeg skulle på ferie til Los angeles den 6. august men kommer så ikke afsted alligevel før september. Så ville bare lige høre om jeg skal bestille et nyt ESTA igen eller om jeg stadig kan bruge den samme?

    Jeg kom til at starte med at købe over en falsk side. Fandt ud af det først bagefter og ville høre om der er nogen måde jeg kan afbestille det.

    På forhånd tak for hjælpen.

    Med venlig hilsen
    Josh

    • Tanya says:

      Hej Josh,

      Du skal ikke bestille en ny ESTA. Men du skal have lavet dit fly-nummer osv. om.
      Du logger blot ind og foretager dine ændringer og så er du klar til at tage afsted 🙂

      Hilsen Tanya