Hvad skal man se i New York

Hvad skal man se i New York

“Hvad skal man se i New York” er til dig som ikke vil, gå glip af noget af alt det alle taler om fra New York!  Og det skal du da heller ikke. Disse seværdigheder bør være på din Must See i New York liste, når du besøger NYC for første gang.

Hvad skal man se i New York

 Frihedsgudinden – Statue of Liberty

Siger man A siger man også B. Siger man New York siger man også Frihedsgudinden!
Frihedsgudinden er et absolut must see i New York, og fordi der er flere måder at se hende på, sender jeg dig et andet sted hen på siden, hvor du kan læse meget mere om The Statue Of Liberty. Du kan læse mere om Frihedsgudinden her.Og kom endelig tilbage, for der er flere ting du skal have på din liste over hvad du skal se i New York!


Hvad skal man se i New York

 Empire State Building

Hvis det er udsigten du går efter, så spring dette afsnit over og gå direkte videre til Top Of The Rock afsnittet, for der får du efter min mening, en bedre udsigt.
Men Empire State Building er en historisk og yderst smuk bygning. Og der er da også noget særligt over at stå der, det vil jeg gerne indrømme. Men det er overrendt af mennesker, så det er næsten ikke til at komme til. Medmindre du kommer sent om aftenen, som det var tilfældet med mit besøg i Empire State Building.

Hvad skal man se i New York

Vælger du, på trods af den negative indledning, at besøge det 381 meter høje skyskraber der står der midt på 5th avenue (og det skal du da et eller andet sted, det er et af de steder man bare skal besøge. Slut!) så gør det om morgenen. Der er mindst risiko for kø tidligt på dagen. Ulempen er at der kan være lidt diset om morgenen, men det forsvinder hurtigt. Du kan se billetpriser og åbningstider  Empire State hjemmeside.
Du finder Empire State Building på 5th Ave, mellem 33rd og 34th st


Hvad skal man se i New York

 Top Of The Rock

Top Of The Rock er toppen af Rockefeller Center, og herfra får den ultimative udsigt over Manhattan med et rigtig flot udsyn over Central Park og Empire State Building.
Her er forholdsvis meget plads, i og med det er 3 observationdecks. Hvis du gerne vil se både solopgang og solnedgang fra Top Of The Rock kan det lade sig gøre at du køber Sunrise Sunset tickets, som giver dig lov til at besøge stedet to gange på én dag. Jeg har besøgt Top Of The Rock 4 gange, og set det hele og det er SMUKT! Jeg kan ikke guide dig til hvad du skal vælge. Men jeg synes dette skal på din liste over “Hvad skal man se i New York”.
Du finder Rockefeller Plaza på 50th st. mellem 5th og 6th ave.


Hvad skal man se i New York

Times Square

Times Square er også et absolut Must See i New York! Man kommer ikke udenom det. Det er her New Yorkere og turister samles nytårsaften og sammen tæller ned når der er “ball drop” dvs. når krystalkuglen sænkes på One Times Square. Det er her du altid ser glimt fra når du ser amerikanske film der udspilles i New York. Og det ER et fascinerende sted! Reklamer på gigant store skærme, som blinker og oplyser stedet om natten, så man bliver lidt i tvivl om det er dag. Alle de mange mennesker (jovist det er nok turister de fleste af dem, men stadig!) og stemningen. Min søn er stadig lige pjattet med Times Square selvom han har været der nogle gange. Og uden at vide det helt, så tror jeg han – som mange andre- forbinder stedet med New York.
Nu du alligevel er på Times Square, så kan jeg anbefale et besøg på restauranten The View. Du skal ikke besøge restauranten fordi maden er synderlig god, men fordi det er lidt specielt at spise på en restaurant som hele tiden drejer rundt og giver dig en ny og fantastisk udsigt over byen. Jeg har besøgt restaurant The View nogle gange, og anbefaler stadig stedet.

Du finder Times Square så let som ingenting. Tag fx. subway til Times Square – 42 st


Hvad skal man se i New York

9/11 Memorial og 9/11 Memorial Museum

Du kan og må ikke tage til New York uden at besøge 9/11 Memorial! Og også helst 9/11 Memorial Museum som slog dørene op i maj 2014.
9/11 Memorial er gratis at se. Det er her du har de to pools, som symboliserer hvor tvilligentårnene stod inden terrorangrebet 11. september 2001, hvor flere tusinder mistede livet. Alle de som mistede livet ved World Trade Center den dag i 2001, har deres navn indskrevet i den bronze kant der er omkring hver pool. Når en af de afdøde har fødselsdag æres de af byen. Der bliver sat en hvid rose i navnet, når vedkommende har fødselsdag.
Det er et smukt og rørende sted. Jeg kan ikke, trods jeg har besøgt stedet og fulgt byggeriet siden mit første besøg i New York i 2010, lade være med at få en klump i halsen og være tæt på at fælde en tåre når jeg besøger 9/11 Memorial.
Her kan du kan se 9/11 Memorial Museum’s priser.

Der er en del construction work omkring 9/11 Memorial, så jeg vil anbefale du kigger på deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan du kommer hertil, da det kan ændre sig.


Hvad skal man se i New York

One World Trade Center – Freedom Tower

“Freedom Tower”, som nu hedder One World Trade Center åbnede dørene 29. maj 2015 og giver dig chancen for at få en udsigt som ingen anden! Det er nemlig muligt at komme op i toppen af One World Trade Center – One World Observatory hedder det. Der er mulighed for at spise en romantisk middag i One World Observatory eller blot snuppe noget hurtigt i deres on-the-go-café.

Flere af New York Rejsetips’ læsere har allerede besøgt One World Observatory og har delt deres billeder med os på Facebook. Se billederne ved at følge linket til New York rejsetips’ Facebookside.

Du kan se mere om billetsalg og priser ved at læse indlægget  værd at vide om billetter i New York.

Du finder One World Trade Center på 285 Fulton St (tag linje E til World Trade Center)


belvedere

Central Park

Central Park er meget mere end bare en park! Det er her du om vinteren kan du står på skøjter. Og her du om sommeren nyder alle de sjove og anderledes kunstnere der kommer her. Om efteråret kan du sejle med din lille legetøjsbåd og om foråret kan du ro en tur. Du kan se et slot og vores danske H.C. Andersen i Central Park. Bliver det mere eventyragtigt? Jeg tror det næppe!

Du må ikke snyde dig selv for en gåtur på The Mall og nyde de smukke træer der danner en allé eller espalier over dig. Hvis du rejser om vinteren, skal du gå en tur her alligevel. Her er en ro i parken om vinteren, du ikke finder på andre årstider i Central Park.

Jeg har skrevet om Central Park, cykelture og medbragt frokost andet steds på hjemmesiden. Jeg ville bare sikre mig du har den på din liste over “Hvad skal man se i New York”. Hvis du har lyst kan du læse om min cykeltur i Central Park eller da vi rejste med børn til New York for første gang besøgte vi Central Park Zoo.


Hvad skal man se i New York

Brooklyn Bridge

Jeg tror ikke jeg kender nogen, som ikke enten har cyklet eller gået over Brooklyn Bridge! Og det er ikke uden grund. Udsigten herfra er spektakulær. Jeg vil næsten garantere at du ikke vil kunne lade være med at stoppe op flere gange og nyde New York Skyline fra Brooklyn Bridge.
Broen er cirka 1,8 km lang og temmelig speciel. Amatørfotografer er at finde på broen dagligt, og de får nogle ret fede billeder med skyline og stålwire som hovedingrediens.
Hvordan kommer jeg fra til Brooklyn Bridge? Det gør du enten ved at tage subway til Brooklyn Bridge – City Hall/ Centre St eller endnu bedre tage subway til Brooklyn og stå af ved High St og så gå mod Manhattan. Det er trods alt den udsigt der er bedst.
Nu du er her, så brug lige en times tid på at gå ned i Brooklyn Bridge Park og få taget det obligatoriske selfie med skyline og Brooklyn Bridge i baggrunden.

Selvom det de seneste år er blevet mere og mere moderne at købe en hængelås, skrive en kærlighedshilsen på den med sin udkårne for til sidst at hænge den på Brooklyn Bridge og smide nøglen i East River, så lad være! For det første er det ikke særlig kønt, og for det andet tager broen skade af det. I Paris, måtte man lukke den berømte Ponts des Arts fordi den smuldrede grundet de mange tunge hængelåse.
Jeg tror nu ikke danskerne er så “dumme” at de kunne finde på sådan noget tåbeligt noget. Vi ved nemlig bedre! : -)

Du kan komme til Brooklyn Bridge fra Brooklyn side ved at tage subway til High St. og så gå mod Manhattan.


Der er masser af ting du kan have på din “Hvad skal man se i New York” liste, og har du tiden skal du også se og opleve lidt anderledes ting. New York har meget mere at byde på end, hvad jeg kan liste op her. Men nogle ting, er der ikke mange der gør på deres første gangs besøg i New York. Det er fx. et besøg til Coney Island, eller kajaksejlads på Hudson River (som i øvrigt er gratis!) eller hvis du har mulighed for det, så tag ind og se en Baseball kamp i New York. Det er virkelig hyggeligt!

Tagged with: , , , , , , , , , , , ,
2 comments on “Hvad skal man se i New York
  1. Pernille says:

    Hej Tanya.
    Tak for mange gode tips på din hjemmeside 🙂
    Lige et hurtigt spørgsmål… har du nogen sinde oplevet gospel i NY? Altså at deltage i en gudstjeneste hvor der bliver sunget gospel? Og hvis ja, hvor henne og er det noget du kan anbefale?
    På forhånd tak 🙂
    Pernille

  2. Elsebeth says:

    Hvis man er til nyere kristen musik, er det en fantastisk oplevelse at tage til gudstjeneste ved Hillsong. De har 4 gudstjenester om søndagen på Manhattan på 34th St