New York Public Library

New York Public Library

New York Public Library fra 5th Avenue

Ja! Gu’ mener jeg det seriøst når jeg siger du bør se New York Public Library.

New York Public Library har været med i et utal af reklamer, TV shows og film. Og nårh ja, så er New York Public Library også med i den der serie der med 4 veninder der “ejer” Manhattan.
Når alt kommer til alt er New York Public Library nok mest berømt, for kvinders vedkommende, scenerne fra Sex And The City. Det er nemlig her Carrie Bradshaw beslutter at hun skal giftes med Mr. Big. Og sjovt nok, for New York Public Library er også kendt for at være et af verdens mest fantastiske steder at holde bryllup. Om det så er kommet efter filmen Sex And The City The Movie, eller om det også var tilfældet før, det melder kilderne ikke noget om!

New York Public Library

Et af loftsmalerierne på New York Public Library

Det koster ganske gratis at se det enormt smukke bibliotek på 5th Avenue, men din taske bliver tjekket så snart du træder indenfor dørene (det ser man faktisk også i filmen, at Carrie får undersøgt tasken), og faktisk så tilbyder biblioteket en gratis guided tour. Ja faktisk tilbyder de flere forskellige tours. Men lige denne “Building Tour” den varer en times tid, og tilbydes 2 gange dagligt mandag til lørdag. Nemlig klokken 11.00 og kl. 14.00. Der er plads til 25 personer på sådan en tur, og det er efter “Først til mølle” princippet. Du kan se mere om de forskellige tours på New York Public Library hjemmeside.
Har du ikke lyst til at tage med på tour, kan du også selv snildt få en halv time til at gå, ved at kigge på de fantastiske søjler, kupler, hvælvinger og loftsmalerier.

New York Public Library

Den smukke Astor Hall på New York Public Library

Bryant Park
Bagved New York Public Library finder du Bryant Park. Her er der sommeren igennem gratis koncerter, der er en restaurant, café, kiosk og mulighed for at spille forskellige spil som bordtennis, scrabble eller skak. Husk at New Yorkerne er gode til at tale med turister, så du skal ikke holde dig tilbage og ikke blive forbavset, hvis du bliver spurgt om du vil spille med.

Du finder New York Public Library på 5th Avenue lige ved 42nd st

Læs i øvrigt mere om billetter i New York eller få inspiration til gratis oplevelser i storbyen her på bloggen. Du kan evt. bruge søgeværktøjet øverst på siden.

 

Posted in Oplevelser Tagged with: , , , , ,