No Pants Subway Ride

No Pants Subway Ride i New York

Foto: Improveeverywhere.com

Tag Subway’en i New York uden bukser! Læs her hvad den årlige No Pants Subway Ride er.

Siden 2002 har No Pants Subway Ride været en årlig begivenhed. Du kan simpelthen – ja du bliver ligefrem OPFORDRET til at smide bukserne og tage med subway’en rundt i New York.
Er det skørt? Er det mærkeligt? Ja, det må du selv afgøre, men ikke desto mindre er det som nævnt en tilbagevendende begivenhed, som startede ud i New York med “kun” 150 deltagere tilbage i 2002. Nu – i 2017 – har fænomenet spredt sig til 25 lande og er altså noget folk melder sig til (go figure).

Hvorfor? Fordi det er sjovt !

No Pants Subway Ride i subwayen i New York

Foto: Improveeverywhere.com

No Pants Subway Ride 2017

Hvordan deltager man i No Pants Subway Ride?

Du møder op kl. 15.00 søndag d. 8.  januar 2017 på ét af de 7 mødesteder der er fordelt over Manhattan, Brooklyn og Queens.
Her bliver du og de andre deltagere delt ind i mindre grupper, og får at vide hvilket tog I skal tage med og hvilken vogn.

Ingen må tale med hinanden på perronen eller i toget. Når du er steget ombord og dørene har lukket sig, ja så smider du bukserne!
Hvis nogen spørger (og det gør de – ville du ikke også spørge? Det ville jeg!) hvorfor du tager bukserne af, skal du svare at bukserne er ubekvemmelige eller et eller andet. De må ikke fortælle den egentlige årsag – måske fordi der ikke rigtig er nogen rigtig årsag andet end sjov og ballade?

 

Hvor er mødestederne til No Pants Subway Ride i New York?

Som deltager skal du møde op på en af nedenstående lokationer.

Midtown Manhattan:  ved Hudson Yards Park på 34th Street.

Uptown Manhattan: ved The Great Hill i Central Park.

Downtown Manhattan:  ved Foley Square.

Brooklyn: ved The Old Stone House.

Queens: ved Unisphere/Globitron i Flushing Meadows Park

Astoria:  ved Hoyt Playground.

Williamsburg/Bushwick:  ved Maria Hernandez Park.

 

Kan alle deltage i No Pants Subway Ride?

Som udgangspunkt ja.
Alle deltage.

Du skal naturligvis være klar til på at smide bukserne i Subway’en og holde masken. Hvis du gerne vil deltage kan du læse mere om No Pants Subway Ride her.

 

Findes No Pants Subway Ride i andre byer?
Ja, det gør det.
Er du ikke lige i New York søndag d. 8. januar 2017 kl. 15.00 – 17.00 og er du ærgerlig over du ikke får chancen for at se folk der flasher deres trusser og boxershorts, kan du se en liste med andre byer i USA og Europa, som også har taget No Pant Subway Ride til sig.

Deltager du, er du tilskuer eller kender du en der kender en, så vil jeg meget gerne se et billede eller en lille film. Du kan dele dine billeder på Facebook eller på Instagram.