Om New York rejsetips

Skribenten på New York Rejsetips

Velkommen til New York rejsetips!

Jeg er glad for du har valgt at lægge vejen forbi denne blog om New York, så tak for det. Det er altid rart at have en fornemmelse af, hvem der sidder bag tasterne på sådan en blog, så jeg vil gøre mit bedste for at beskrive hvem jeg er under “om New York rejsetips” og hvorfor jeg har en blog KUN om New York.

Anyway, mit navn er Tanya, jeg er bosiddende i Danmark (men ikke med min gode vilje) og jeg kan sætte kryds i 38-42 års boksen. New York og USA generelt har af en eller anden ukendt årsag altid tiltalt mig. Derfor bruger jeg, al den tid jeg kan på amerikansk jord.

Siden min første tur til New York i 2010, har jeg været der mindst én gang om året, nogle gange to og tre. Og her er fantastisk, uanset hvilken årstid du vælger at rejse på. Om vinteren er her som regel temmelig køligt med en iskold vind. Men foråret kommer tidligt i New York, så derfor kan du godt opleve at der stadig er lidt sne rundt omkring i parkerne selvom det er for varmt med jakken på. Et år, oplevede jeg at der i starten af marts blev spist frokost i bar overkrop i Bryant Park. Mændene havde simpelthen smidt jakke, slips og skjorte og nød solens varme stråler i bar overkrop med en sandwich i hånden. Og det til trods for der stadig lå lidt sne hist og pist.
Om sommeren er her temmelig varmt og luftfugtigheden kan være næsten kvælende (jeg er vild med varme, så jeg har det fint i New York om sommeren) og sjovt nok er det som om her ingen vind er. Man mærker den i hvert fald ikke.

New York rejsetips er en uformel blog som primært består af anbefalinger der er afprøvet på egen krop. Kun på den måde kan jeg stå 110% inde for mine rejsetips til New York City, byen der aldrig sover – The Big Apple.

Rigtig god læselyst!

Har du ikke været i New York før vil anbefale dig at læse New York for begyndere og Hvad skal man se i New York først.

 

 

2 comments on “Om New York rejsetips
  1. Michael Andersen says:

    Hej Tanya,

    Lad mig starte med at sige tak for en fed hjemmeside 🙂

    Vi er 2 der skal afsted til New York om en uges tid, og ville lige høre, om du havde et par gode råd ifm. billeje.

    Vi har en lille drøm om selv at bruge et par dage på at køre op og se Niagara Falls i en DB9 (eller anden sportsvogn, hvis det ikke kan lade sig gøre!)

    Kunne du pege os i nogen retning?

    Mange hilsner

    Michael Andersen

  2. Tanya says:

    Hej Michael,

    Mange tak for roserne 🙂 Jeg er glad for du finder hjemmesiden brugbar!

    Jeg kan kun anbefale I også ser Niagara Falls (det er jo forholdsvis tæt på) Selvom Google Maps siger det kun tager knap 6½ time, så skal I nok regne med det tager længere tid! Bare lige så I kommer fra New York i god tid.
    Vil I blot se Niagara Falls, så kan én overnatning sagtens gøre det. Flere hoteller har parkering til kl. 15-18 stykker den dag man checker ud. Så I skal altså ikke nødvendigvis køre fra Niagara Falls straks efter I har checker ud (eller finde anden parkering). Sådan er det i hvert fald på Canada side, jeg ved ikke om det forholder sig sådan på USA siden også.

    I vil gerne leje en Aston Martin i New York, og det kan også sagtens lade sig gøre. Det kommer bare til at koste kassen! Men hey, hvis det er jeres drøm så GO FOR IT 🙂
    I kan se lidt nærmere på dette link, og se om det var det I havde i tankerne:
    http://www.gothamdreamcars.com/exotic-car-rental/new-york

    Det er IKKE afprøvet på egen krop. Jeg har altid holdt mig til SUV’s 😉 Husk på vejene på denne tid af året et glatte og højst sandsynligt kommer der mere sne.

    Se i øvrigt dette link vedr. billeje i USA:
    http://www.usarejsetips.dk/billeje-i-usa/

    Hvis I alligevel springer fra på en Aston Martin lign. bil, og vælger en almindelig “dødelig bil”, så er udvalget større i lufthavnen end hvis I henter bilen på Manhattan. Der er så bare alt det med at komme til og fra lufthavnen at tænke på.

    Jeg ønsker Jer en SKØN tur, og send gerne billeder hjem enten ved at uploade dem på Facebook eller på Instagram #NewYorkRejsetips

    Bedste hilsner
    Tanya.