Værd at vide om billetter i New York

 

Værd at vide om billetter New York

Der er nogle få ting der er værd at vide om billetter i New York. Du får dem serveret her.

Selvom du måske ikke er så meget for at binde dig under din ferie i New York, så er der nogle attraktioner i New York, som er så besøgte, at man er nødt til at bestille billet i forvejen!

9/11 Memorial er gratis

9/11 Memorial Museum New York
Selvom det er ganske gratis at komme ind og se 9/11 Memorial, så skal du stadig have billet til  9/11 Memorial Museum, som åbnede 21. maj 2014.

Jeg besøgte i februar 9/11 Memorial Museum og jeg må sige at det er et absolut must see når du er i New York!

Det anbefales at købe billet hjemmefra, hvis du vil være sikker på at kunne komme ind. Rejser du i vinterhalvåret (med undtagelse af december), er det ikke noget problem at bestille dagen i forvejen, men jeg ville ikke satse på det i sommerperioden!

Priserne er maj 2015
For voksne $ 24
For børn 7-17 år $15
Seniorer (65+) $ 18
Børn under 6 år er gratis.

Bemærk: Èntre er GRATIS for alle hver tirsdag fra kl. 17-20 (sidste éntre kl. 19.00)
Et begrænset antal billetter er til rådighed online,  tirsdage kl. 21.00 – 2 uger før.
Du kan, hvis du får en spontan idé om at besøge stedet, prøve lykken i billetlugen hver tirsdag fra kl. 16.00 og håbe på du er heldig : -)

TIP Du kan med fordel downloade deres app 911 Museum Audio Guide og tage dit headset med. Så bliver du guided rundt på museet og får nogle fantastiske historier at høre. 
Glemmer du det, så er skaden ikke så stor, for der er gratis WiFi på stedet så du kan nå at hente app’en inden du går ind og et headset koster $1,50. 

Book en morgen tid, og afsæt 2-3 timer til det.
Vi, min søn på 14 og jeg, brugte 3 timer derinde og vi blev noget overrasket over tiden gik så hurtigt.

 

Værd at vide om billetter i New York

One World Observatory
Egentlig kaldte New Yorkerne den smukke glasbygning, som står i stedet for tvillingetårnene, for Freedom Tower. Men Port Authority (en del af regeringen) mente det var for følelsesladet at kalde bygningen Freedom Tower, og at det ville gå ud over mulighederne for at udleje kontorerne i bygningen i og med folk ville forbinde det med den frygtelige hændelse – terrorangrebet den 11. september 2001.
One World Observatory åbner dørene op den 29. maj 2015. Du kan købe billetterne til One World Observatory på deres hjemmeside.

Priserne maj 2015
For voksne $32
For børn 6-12 år $26 (børn under 5 år vil være gratis, men skal stadig have billet)
Seniorer (65+) $30

Book din billet i forvejen hvis du vil op i Frihedsgudindens krone

Frihedsgudinden Crown Tickets, New York
Med Crown Tickets springer du køen over til billetkøb v. Frihedsgudinden, og du får adgang til at komme op i Frihedsgudindens krone. Det koster $28 for voksne og børn mellem 4-12 år slipper med $19.

Kun 10 personer i timen får adgang til kronen, til gengæld skal du selv gå hele vejen til toppen. 354 trin for at være helt nøjagtig. Så hvis du lider af dårligt hjerte, klaustrofobi eller lign. så kan jeg IKKE anbefale turen. Men ellers er det en rigtig god oplevelse. Der er en virkelig flot udsigt deroppe fra, og der står en ranger, som er klar på at svare på alt, hvad du kan finde på at spørge om.

Værd at vide om billetter i New York

Spar penge ved at købe online
Hvis du ikke ønsker at bestille billetter hjemmefra, kan du i stedet undersøge, på de attraktioner du vil besøge under dit ophold’s hjemmesider, om der er penge at spare ved at købe dine billetter online.
Vi sparede 20 % ved at købe vores billetter til Madame Taussauds på nettet om morgenen inden vi forlod hotellet. Og sådan er det tit.

Penge sparet er penge tjent som man siger oO(i hvert fald hvis man er jyde).

Gratis Broadway Show.
Hvis du rejser med børn og har planer om at skulle se et stykke på Broadway, så er det gratis for børn i perioden 6.-10.feb.

Gratis entré Intrepid Museum.
Hvis du kan fremvise gyldigt Millitært ID, kan du gratis gå ombord på Intrepid.

Hvad sker hvornår?
Uanset hvilken måned du rejser til New York City i er der uendelig mange ting du kan give dig til. Du se hvad der sker i New York i lige præcis den måned du kommer i.

Gratis oplevelser i New York
Se også her hvilke gratis oplevelser du kan få i New York.

Posted in Andre gode rejsetips Tagged with: , , , , , , , , , , ,