Woodbury Premium Outlet New York

 

Woodbury Premium Outlet New York

Jeg elsker amerikanske outlets men Woodbury Premium Outlet New York er jeg lidt ambivalent overfor. Du kan læse her hvorfor.

Første gang (indrømmet, og eneste gang) jeg har besøgt Woodbury Outlet New York, havde jeg forventningerne skruet helt i vejret. Og hvordan kunne jeg også andet, når jeg så den ene efter den anden stige ombord på Gray Line bussen ved Port Authority med tomme kufferter!? Jeg spørger bare!
Anyway, vi valgte dengang i 2010 at tage den første bus til det berømte outlet, som var på alles læber det år. Vi skulle måske lige have tjekket åbningstiderne først, men efter at have været i New York nogle dage vænner man sig til at alt har åbent hele tiden, så hvorfor ikke også et outlet som ligger udenfor byen? Det at vi kom i forholdsvis god tid (læs i RET god tid før butikkerne åbnede), gjorde at vi havde tid til at kigge rundt og lægge en strategi for den powershopping som tilsyneladende lå foran os (efter de andre turisters tomme kufferter at dømme).

Vi fandt et hyggeligt sted vi ville spise frokost, og var hurtigt enige om hvilke butikker vi med død og pine ville nå, og de butikker vi kunne tage hvis vi havde mere energi og flere penge. Vi havde endda talt om at vi kunne købe en kuffert derude til at slæbe alle vores ting hjem til hotellet i.

Men men men, al vores planlægning og strategisamtaler kunne vi have sparet os! For vi synes faktisk ikke rigtigt der var noget at komme efter. Men stædige som nogle af os jo er (læs undertegnede), så SKULLE vil se hvad den næste butik havde at byde på. Inden vi havde set os om var hele dagen gået, jeg var skide sur (undskyld sproget) fordi jeg ikke havde haft “tid” til at spise, og det eneste jeg slæbte rundt på var en pose fra Levi’s, Disney Store, The North Face Store og Guess. Jeg var skuffet! Mest af alt fordi jeg havde troet Woodbury Premium Outlet New York ville være noget særligt (hvorfor ved jeg ikke helt endnu, måske fordi jeg var så forelsket i New York og at kærlighed gør blind?) Men vi tog “hjem”. . .  Uden kuffert, og blev enige om at de penge og tid vi havde brugt på at køre med bus helt ud til det sk..e outlet, havde været lidt spild.

Priserne i 2010 var noget nær det samme som vi kan finde i SoHo.

Jeg ville da egentlig måske gerne prøve at tage derud igen, bare for at se om det virkelig er så slemt som jeg giver udtryk for her. Men igen, jeg synes jeg kan få alt hvad jeg kunne ønske mig ved at blive i storbyen.

Har du ikke helt mistet modet på at besøge Woodbury Premium Outlet New York, så kan du læse mere om åbningstider og hvordan du kommer derud ved at klikke dig ind på Premium Outlet’s hjemmeside.

Inden du shopper amok, så læs først her hvor meget du må shoppe for uden at skulle bekymre dig om at skulle få tics omkring øjnene når du går gennem tolden i Danmark.

Posted in Shopping Tagged with: , ,
4 comments on “Woodbury Premium Outlet New York
  1. Martin says:

    Der ligger outlets lige på den anden side i NJ. Jackson og Jersey Shore bl.a.
    De er ikke lige så store, som Woodbury, men der er ingen tax på sko og tøj i NJ modsat i NY, hvor den er lige omkring 9%.

    Samme rejsetid ca., men billigere derovre og offentlig transport fungerer!

    P.S. Tak for tippet om 230 Fifth! 😉
    Har været i NY nogle gange, men aldrig opdaget den inden jeg faldt over din blog…

    • Tanya says:

      Hej Martin,

      Godt tip omkring New Jersey – som jo vitterligt er lige på den anden side af floden.
      Jeg vil helst sikkert kigge nærmere på ovennævnte næste gang jeg skal til NY. Hvor jeg faktisk skal på i New Jersey.

      For første gang ever, skal jeg ikke bo på Manhattan 😱

      Tak igen 🙂
      Hilsen Tanya

  2. Maria Hansen says:

    Hej Tanya
    Kan du anbefale et outlet, som er godt? 🙂
    Jeg skal til New York under Halloween i år, så jeg glæder mig som et lille barn! 😉 det er min første tur til NYC, så jeg suger alle dine anbefalinger til mig!
    Jeg har tænkt mig, at bruge din anbefaling på transport fra JFK til Manhattan. Vi ankommer nemlig først kl. 23 så vi havde snakket om, at vi skulle finde en måde, at komme til Manhattan på hvor vi ikke skulle vente på en taxa i 100 år. Så jeg tænker at vi benytter det firma, som du anbefaler.

    Jeg vil vildt gerne i et outlet og shoppe billigt, så kunne være fedt, hvis du kan anbefale et! 🙂

    Mange tak for alle dine gode råd!
    Vh
    Maria

    • Tanya says:

      Hej Maria,

      Ih hvor er du heldig!
      Halloween i New York 🎃 Så bliver det ikke meget bedre ツ

      Hvis ikke du vil til Woodbury (som er ret pebret at komme til medmindre, du finder et godt deal på Groupon(dot)com ) så kan du tage til Jersey Gardens.

      Der er også busser til og fra Manhattan til Jersey Gardens fra Port Authority Bus Terminal og koster kun $14 for en retur.

      Du kan se hvordan busserne går på:
      http://www.njtransit.com

      RIGTIG god tur og send gerne billeder “hjem” til os andre.
      Du kan gøre det enten på Instagram eller Facebook @newyorkrejsetips

      Mange hilsner
      Tanya